- Hjem
- Køkkenudstyr
- Kaffe og te
- Kaffemaskiner og tilbehør
- Kaffemaskiner
Kaffemaskiner
På lager
Vis kun tilbud
Pris
Kategori
Brand
Serie
Farve
Vis kun nyheder
Viser 20 ud af 138 produkter
Din guide til kaffemaskiner
Friskbrygget
kaffe
Kaffe er ikke bare kaffe – så enkelt er det!
Kaffe er også hverdagsrutiner, hyggelig stemning og socialt samvær. Der er nemlig intet, der skaber hygge som en god, friskbrygget kop kaffe i et godt selskab.
Friskbrygget kaffe
Man skal bestemt ikke undervurdere en god kop kaffe – især ikke når den er friskbrygget og dampende varm. For mange mennesker begynder dagen nemlig først efter den første kop kaffe. Vi vågner mere og mere op i takt med lyden og duften af kaffen, der brygges. Derfor er vi helt med på, at kaffemaskinen udgør en vigtig del af din daglige rutine. En kaffemaskine skal praktisk talt kunne betjenes i søvne, og skal selvfølgelig levere den velkendte duft og smag, der gør kaffen til et dagligt højdepunkt.
Køb de bedste kaffemaskiner hos Imerco
Hos Imerco finder du nogle af markedets bedste kaffemaskiner. Vi ved nemlig godt, at kaffe ikke bare er kaffe. Der skal en kaffemaskine af god kvalitet til at brygge en ordentlig kop kaffe, og det kan du finde iblandt vores sortiment af de bedste kaffemaskiner. Så du kan roligt gå på opdagelse i vores sortiment med visheden om at finde den rette kaffemaskine – flere af dem har gode anmeldelser, så du kan få et indblik i produktet.
Stort udvalg af kaffemaskiner
Imerco har et stort udvalg af kaffemaskiner, der dækker dit kaffebehov og dine krav til en kaffemaskine. Om du er til en klassisk Moccamaster, der leverer kaffe i topkvalitet eller en lille kaffebrygger, der passer til et par enkelte kopper, har Imerco kaffemaskinen til dig. Du kan også finde stempelkander, Pour Over og espressomaskiner i vores sortiment, hvis du er til mere end filterkaffe, eller blot vil udforske andre veje til en god kop kaffe. Du finder mange forskellige brands i vores store udvalg såsom Moccamaster, DeLonghi, KitchenAid, Smeg, Sage, Wilfa og Cook & Baker. Så du kan helt sikkert finde den rette hos os.
Forkæl dine gæster
med kvalitets kaffe
Oplev en aromatisk og fyldig kaffe med kvalitets kaffebønner. Find din favorit kaffe og forkæl dig selv og dine gæster med en smagfuld kop kaffe, der giver den helt rigtige kaffeoplevelse.
Hvilken kaffemaskine skal jeg vælge?
Hvilken kaffemaskine du skal vælge, afhænger i høj grad af dit behov og dit temperament. Måske sætter du pris på en kaffebrygger med indbygget kværn? Det kan også være, at du leder efter en kaffemaskine i et bestemt design, eller gerne vil have en model med en større eller mindre kande.
Design
Du kan få kaffemaskiner med forskellige designs og farver. Det kan være værd at have med i overvejelserne, da det er en køkkenmaskine, der står fremme på køkkenbordet. Alt efter hvilket brand og model du vælger, kan du få kaffemaskiner i farver såsom blå, rød og creme – men er du mere til de klassiske farver som hvid og sort, har vi et stort udvalg i disse farver.
Timerfunktion
En timerfunktion kan være en stor hjælp i hverdagen, hvis du f.eks. altid drikker kaffe om morgenen. Du gør blot maskinen klar med filter, kaffe og vand aftenen forinden og indstiller maskinens timerfunktion – så vil du vågne til duften af friskbrygget kaffe.
Med eller uden indbygget kværn
En klassisk kaffemaskine er som regel uden indbygget kværn. Nogle modeller findes dog med en indbygget kværn, som gør det nemt og bekvemt at lave smagfuld kaffe. Den indbyggede kværn kværner kaffebønnerne, så du får en friskkværnet kop kaffe med masser af smag og aroma. Hele bønner bevarer nemlig smagen bedre end formalet kaffe – derfor giver en indbygget kværn en bedre kaffeoplevelse. Den indbyggede kaffekværn er et praktisk alternativ til at have en separat kaffekværn ved siden af.
Drypstop
Med drypstop kan du nyde en kop kaffe selvom maskinen ikke er færdig med at brygge hele kanden. Du kan skænke en kop kaffe undervejs i brygningen uden at den resterende kaffe drypper ned på pladen. Du kan få både manuelt og automatisk drypstop. Den automatiske giver dig mulighed for at skænke en kop kaffe og stille kanden tilbage, hvorefter maskinen brygger videre. Med den manuelle skal du selv lukke af, så kaffen ikke drypper ned.
Kapacitet
Der findes kaffemaskiner med forskellige kapaciteter ift. kanden og vandbeholderen. Du kan få kaffemaskiner der kan brygge ned til 1 kop eller 2 kopper, men det mest normale er en der brygger mellem 8-12 kopper. Hvor mange kopper kaffe du skal kunne brygge, kommer an på, hvor mange du skal lave kaffe til ad gangen.
Ekspertens
anbefaling
Når du skal vælge kaffemaskine, bør du overveje dine præferencer i forhold til features som bryggetid, antal kopper, drypstop og auto-sluk.
Hvordan laver man kaffe på en kaffemaskine?
Når du skal lave kaffe på en kaffemaskine, er det bedst at bruge friskkværnet kaffe, der er fintmalet. Du skal bruge én strøget kaffeske, ca. 7 gram, til én kop kaffe. Vandbeholderens mål angiver hvor meget vand, du skal hælde i alt efter hvor mange kopper kaffe, du skal lave. Du skal f.eks. bruge 6 skeer kaffe, hvis du hælder vand til vandbeholderens 6-tal. Se vores 5 tips til at brygge bedre kaffe.
Hvilken temperatur skal kaffe brygges ved?
Du får det bedste resultat, hvis du laver din kaffe med vand, der har den rette temperatur. Den bedste bryggetemperatur er 92-96 °C, for her får du alle kaffebønnens aromaer og smagsnuancer frem. Bruger du for varmt vand kan du nemlig skolde bønnerne, hvilket giver en mere bitter smag, og bruger du derimod for koldt vand, vil din kaffe mangle smag og dybde.
Hvordan afkalker man en kaffemaskine?
Du kan nemt og hurtigt afkalke din kaffemaskine med en opblanding af eddike og vand. Du blander blot én del vand med én del eddike eller én del eddikesyre og fire dele vand. Dernæst fylder du blandingen i din kaffemaskine, tænder og lader det løber igennem. Lad blandingen løbe halvt gennem og lad den virke i 20 minutter. Lad resten af blandingen løbe igennem efter 20 minutter. Det er vigtigt at skylle maskinen godt igennem med rent vand efterfølgende.
Find det rigtige tilbehør
Hos os kan du nemt finde det tilbehør, du mangler til din kaffemaskine. Uanset om du har brug for en ny kolbe, tragt eller andet, har vi et udvalg, der sikrer, at din kaffebrygning altid kører på skinner.