- Hjem
- Inspiration
- Rengøring og vedligehold
- sådan vedligeholder du dit skærebræt i træ

Sådan vedligeholder du dit skærebræt i træ
Skærebrætter i træ er både flotte og praktiske, men de bliver desværre ofte plettede med tiden. Men med få enkle tips kan du få dit skærebræt i træ til at holde i evigheder.
Skrevet af Imerco · 4 juni 2022Det gør nærmest ondt i hjertet at se den første plet på det nyindkøbte skærebræt, når rødbeder eller røde bøffer har været en tur forbi. Men fortvivl ikke, for der er råd at hente! Hvad enten du har et skærebræt i bambus, akacietræ, egetræ eller teaktræ, kan du med de rigtige køkkentips få dit skærebræt til at se ud som nyt.

Sådan plejer du dit skærebræt i træ
Skærebrætter bliver dagligt udsat for blandt andet skarpe knive og kødsaft, og det kan med tiden skabe permanente pletter, udtørring og måske endda revner. Find ud af, hvilken træsort dit skærebræt er, og vask og plej det regelmæssigt, så slipper du for at skifte skærebrættet ud med tiden.
LÆS OGSÅ: Sådan holder du dine knive skarpe.
Tip
Du kan både bruge olivenolie, majsolie eller rapsolie til at pleje dit skærebræt med. Vil du slibe overfladen let inden olie, så brug korn 180-240 for et smukt resultat.
Bambus skærebræt
Bambus har, ligesom andre træsorter, ikke godt af alt for meget vand. Derfor skal du undgå opvaskemaskinen og i stedet vaske det i hånden. Rengør brættet med en ren køkkensvamp eller en blød opvaskebørste med varmt vand og mild sæbe. Slut afmed at tørre forsigtigt af med et viskestykke.
Tip
Citron kan sammen med salt fjerne de mest genstridige pletter på skærebrættet. Citron fungerer som et naturligt blegemiddel, der sammen med salt suger alle urenheder op.
Skærebræt i teaktræ
Dit skærebræt i teaktræ kan gå hen og få en grålig farve, hvis det ikke bliver behandlet ordentligt. Et godt tip er at bruge madolie, så skærebrættet ikke tørrer ud. Teaktræ har heller ikke godt af opvaskemaskine, så sørg for at vaske brættet i hånden.
Skærebræt i egetræ
Egetræ har ligesom teaktræ godt af en omgang madolie for at få den fine kulør igen. Gnid brættet ind i olien, lad det suge et par minutter, og tør det overskydende olie væk. Lad det tørre et par timer inden brug.