- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Desserter og kager
- Popcorn i airfryer

Sådan laver du popcorn i airfryeren
Findes der noget lækrere end sprøde, salte popcorn, der tilmed er friskpoppede? Det skulle da lige være en portion mere! Du kan heldigvis tilmed nemt lave popcorn i airfryeren - sæt i gang!
Skrevet af Imerco · 13 marts 2024Løber dine tænder også i vand, når du tænker på popcorn? Det forstår vi godt! Måske har du været vant til at stille lækkersulten ved at lave dine popcorn i microovnen, købe dem færdiglavet eller få dem i biografen. Hvis du har en airfryer, kan det snildt lade sig gøre at lave de poppede sprødheder i denne.
OBS: Det virker dog bedst, hvis du har en airfryer med varmelegemer i både top og bund.
Ingredienser til popcorn i airfryer
50 g majskorn
1 tsk olie
Fint salt
Gerne en rist, der kan holde på popcornene, når de popper (ved nogle airfryere medfølger dette som standardudstyr)
Sådan laver du popcorn i airfryer
Put majskorn, olie og et godt drys salt i airfryerens kurv uden rist i bunden. Rør godt rundt.
Hvis du har en bundrist til din airfryers kurv, så læg den forsigtigt ned over kornene uden at presse den helt i bund.
Sæt airfryeren på 200 grader og giv dem 8 minutter.
Tag popcornene ud af airfryerkurven, evt. med en pastaske, så upoppede majskorn sorteres fra, og smag så herlighederne til med salt.
Tip
Opskriften her er udviklet til en airfryer med en kurvstørrelse på 6,4 liter. Du kan justere mængden på majskorn op eller ned alt efter din egen airfryers kurvs rummelighed.