- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Drikke
- kaffemojito

Iskaffe med et twist: Kaffe-mojito
Sig hej til den brasilianske kaffemojito, som bliver din nye, alkoholfri yndlingsdrink og dén eftermiddagskaffe, som du har allermest lyst til i sommervarmen.
Skrevet af Imerco · 8 maj 2023Opkvikkende espressokaffe, blid brus og forfriskende mynte møder hinanden i sommerens mest læskende iskaffe.
Se alle vores espressomaskiner og kaffemaskiner.
Ingredienser til kaffemojito
1 shot espresso (ca. 30 ml)
10 mynteblade
1 stor tsk. rørsukker
2 limebåde
60 ml danskvand til at toppe med
Knust is
Sådan laves kaffemojito
Bryg espressoshottet - evt. direkte ned i et decilitermål eller en lille kande med hældetud. Lad det køle lidt.
Kom mynteblade, rørsukker og limebåde i et highball-glas og stød det sammen med en støder, så mynten let knuses og frigiver smag og duft.
Fyld glasset op med knust is og top med danskvand.
Hæld forsigtigt espresso ned i den ene side af glasset, så kaffen lægger sig i et fint lag på toppen.
Servér straks med et sugerør eller en rørepind til at røre rundt i kaffemojitoen med.
