Udendørs LED-lys

Skab hygge i uderummet med udendørs LED-lys

Udendørs LED-lys er løsningen for dig, der er vild med hyggebelysning i haven, men som gerne vil kunne tænde for hyggen med god samvittighed og ro i maven. Vi guider dig her til brugen af udendørs LED-lys.

Skrevet af Imerco · 27 marts 2024

Du behøver hverken tænde bål eller få installeret lange ledninger i græsplænen for at kunne få lys i haven eller uderummet. Med LED-lys der tåler udendørs brug, kan du i stedet nemt og hurtigt tænde og slukke for hyggebelysningen i haven.

I artiklen her fortæller vi først hvorfor LED er det smarte valg, og herefter giver vi dig konkrete tips til at skabe hygge i haven med udendørs LED-lys.

Udendørs LED-lys – det smarte valg

Der er flere fordele ved at vælge LED, når du skal vælge lyskilder til udendørs brug. Hvis du normalvis vælger almindelige lyskilder til din udendørsbelysning, er der både penge at spare på elregningen ved at vælge LED-lyskilder fremadrettet, da LED kræver væsentlig mindre strøm end traditionelle lyskilder for at kunne producere samme lysstyrke. På den måde reduceres energiforbruget, hvilket ikke kun er smart for pengepungen, men også det absolut bedste valg i forhold til klimaet. Derudover er der selvfølgelig også den fordel, at man ikke behøver tage hensyn til samme omfang af brandfare som hvis alternativet var åben ild i form af bål, grill, fakler eller tændte bloklys.

Opsummerende skal du altså vælge udendørs LED-lys fordi:

  • LED har lang holdbarhed
  • LED kræver mindre energi end traditionelle lyskilder
  • Man kan undgå brandfare

Nu er det tid til at få en masse gode tips til brug af LED-lys udendørs, du får dem herunder.

LED lys udenfor

TIP: Vælg lyskæder med LED

Først og fremmest er lyskæder i haven et oplagt sted at starte, hvis du vil lyse haven op og skabe den helt rette stemning af havefest. Sørg for her at vælge lyskæder med LED-pærer til udendørs brug og hæng så ellers skønne lyskæder op i træerne, på terrassen eller under pergolaens tag og tænd for magien!

Se alle lyskæder.

lys i haven

TIP: Skab liv i haven med LED

En have må gerne sætte gang i sanserne, og da synet jo er en af sanserne, kan man passende tænde for smukke transportable kuglelamper i forskellige størrelser, som øjet med det samme vil drages mod. Det skaber både liv, men også et skulpturelt look i din have.

Se alle LED-lamper.

ananas lampe

TIP: Lys humøret op

Hvis du vil skabe en humoristisk stemning, så tænd for en af de særligt sjove og eksotiske lamper, der kan være formet som fx en tukan, ananas eller hvad med en kæmpe badeand?

Se alle de skønne lamper fra Goodnight Light.

flydelys i haven

TIP: Til sommerbordet

Flydelys og bloklys eller begge dele i et skønt mix – de elegante udendørs LED-lys i forskellige farver kan snildt gøre det ud for havebordet dekorative look, når maden skal serveres udendørs. De fine flydelys i et fladt fad med lidt vand får ekstra charme, når de sættes sammen med friske blomsterhoveder og tilmed får selskab af de lidt større bloklys.

Se alle LED-lys.

Læs også: Tips til valg af havemøbler.

lanterner haven

TIP: Lanterner til LED-lysene

Understreg hyggen med skønne lanterner til, hvor LED-lysene kan placeres i. Du kan vælge lanterner i forskellige looks. Du kan gå efter stilrent stål, clean sort, farvet glas for dæmpet belysning eller gå efter naturmaterialer som bambus og rattan, hvis du ønsker et mere varmt og personligt look.

Se alle lanterner.

LED lys udenfor

TIP: Lys parasollen op med LED

Her er et tip, der helt sikkert vil forlænge enhver hyggelig sommeraften i haven. Måske har parasollen været slået op tidligere, da solen skinnede. Nu falder mørket på, men snakken og hyggen må godt forsætte noget tid endnu. Her kan en lyskæde bundet op om parasollens inderside være med til at skabe ekstra hule-hygge, så enhver dejlig stund kan fortsætte til langt ud på natten.

Se alle lyskæder.

Læs også: Sådan kan du bruge din lyskæde kreativt.