Slip din indre bager løs, og lav lækre desserter til aftenhyggen med håndmixeren fra KitchenAid. Med håndmixeren får du fuld frihed, når den luftige flødeskum skal piskes – den er nemlig ledningsfri. På den måde kan du piske lige hvor du har lyst i køkkenet uden at skulle bokse med en drillesyge ledning.
- Genopladeligt 12 V litium-ion batteri 7 hastigheder med blød start-funktion Turbopiskeris i rustfrit stål
Den fleksible køkkenhjælper
Med håndmixeren kan du røre, blande og piske til de mange lækre søde retter. Du kan vælge mellem 7 hastigheder, som giver dig langsom omrøring til de mere grove ingredienser, middel hastighed til fx smør og sukker og høj hastighed til når der skal piskes fx æggehvider. Og for at undgå at æggehviderne ender ud over det hele i køkkenet, er der soft start-funktion.
Håndmixeren er designet til at kunne stå på bordet. Det gør det nemt at stille håndmixeren fra dig, når du har brug for at have hænderne fri. Når du er færdig med at bruge håndmixeren, trykker du bare på udløserknappen til piskerisene og sætter dem i opvaskemaskinen.
200 småkager på en opladning
Den ledningsfrie køkkenhjælper har et genopladeligt 12 V litium-ion batteri, som giver dig alt den kraft du har behov for, når der skal piskes rundt i kagedejen. Dertil får du selvfølgelig også en oplader, som kan give dig en fuldt opladet håndmixer efter blot 2 timer, så du hurtig er klar til det helt store bagværk. Håndmixeren har en batteriindikator, der lyser, når der er behov for opladning.
Hvis du har travlt og ikke kan vente på en fuld opladning, kan du oplade i fx 10 minutter og stadig have mulighed for bikse en kagedej sammen.