- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Desserter og kager
- Budgetvenlige fastelavnsboller

Opskrift: Budgetvenlige fastelavnsboller
Lav dine egne nemme fastelavnsboller med æble- og jordbærkompot, konditorcreme og flødeskum. Få opskriften her.
Skrevet af Imerco · 17 januar 2024Her får du en fastelavnsbolle, der smager lidt af jordbærkage - mums! De er supernemme at lave, så du kan lynhurtigt have dem klar til gæster eller bare dig selv.
Nemme fastelavnsboller med fyld
4 stk.
Forberedelsestid ca. 1 time
Ingredienser
4 frosne fastelavnsboller købt i supermarkedet
Æblekompot
4 æbler
4 jordbær
½ vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker
4 spsk. sukker
½ dl vand
Kagecreme
35 g kagecreme fra brev
4 dl piskefløde 38%
2 dl piskefløde
Pyntning
50 g flormelis
En smule vand
Rød konditorfarve
4 jordbær
Sådan laves fastelavnsbollerne
Bag fastelavnsboller efter anvisning på pakken, og lad dem køle af.
Skræl i mellemtiden æblerne, og skær æble og jordbær i mundrette tern. Kom frugten i en kasserolle med sukker, vanilje og vand, og lad det koge sammen under låg i 15-20 minutter. Lad herefter kompotten køle af.
Pisk kagecreme og piskefløde til en tyk konditorcreme, og kom det på en sprøjtepose med din yndlingstyl for enden. Pisk ligeledes flødeskum til en cremet konsistens, og kom også den på sprøjtepose med tyl.
Halver de afkølede fastelavnsboller, og fyld dem med kompot, konditorcreme og flødeskum. Top til slut med en tyk glasur, en dut af konditorcreme, jordbær og drys med flormelis gennem en sigte.
Herefter er de klar til servering.
Opskriften er udviklet af influencer og opskriftsudvikler Karen-Elisabeth Gadtoft.
Læs også: Alle opskrifter på fastelavnsboller, hvor du blandt andet kan finde lækre opskrifter på moderne fastelavnsboller og gammeldags fastelavnsboller.
Tip
Du kan nemt lave kagecremen med chokolade ved at smelte 50 gram mørk chokolade over vandbad, som forsigtigt vendes i kagecremen inden den sprøjtes i fastelavnsbollerne.