Barnedaab Pige Top

Borddækning til pigens barnedåb

Når storken har været forbi med en lille pige i nettet, skal det selvfølgelig fejres. Og ligegyldig om I vælger at holde en traditionel barnedåb, navngivningsfest eller noget helt tredje, så skal der pyntes fint op og lækker mad på bordet. Læs med, og bliv inspireret til, hvordan du pynter et fint barnedåbsbord for pigen.

Skrevet af Imerco · 29 marts 2017

Vælg den rigtige dug til pigens barnedåb

Et godt sted at starte, når du skal pynte op til barnedåb, er dugen. Dugen fylder meget visuelt, og sætter farvetemaet til festen. Vælg en hvid dug, hvis du har mange farverige dekorationer, så den afbalancerer og skaber et roligt sted for øjet. Eller vælg en fin rosa dug, og hold dekorationer og pynt i samme tone, blandet med hvide og mørkere rosa elementer.

Se alle duge.

Pynt bordet til barnedåben

Når du har valgt dugen, skal du i gang med den egentlige pynt. Pynten kan du tænke ind på mange måder, både i forhold til mad, service og blomster.

    • Du behøver ikke stille stort an med mad. Barnedåben er for det meste et formiddags- eller eftermiddagsarrangement, hvor lidt let mad enten i form af en buffet eller små håndmadder er fint. Til gengæld kan du gøre lidt ekstra ud af anretningen. Servér dine sandwich eller smørrebrød på et højt fad med fod, dekorer kanten med små lyserøde blomsterknopper, og bind en fin silkesløjfe rund om foden.

Se alle serveringsfade.

  • Hold dekorationerne på bordet inden for dit valgte farvetema. Hvis du går efter de klassiske lyserøde toner, kan du lave fine blomsterdekorationer med mørke og lyse rosa roser. Brug gerne vaser i forskellige former og størrelser for at skabe et tilfældigt look.
    • Servicen behøver ikke i sig selv at være fin, hvis ikke du lige har det. Vælg gerne enkelt hvidt porcelæn, og pynt i stedet med farverige, mønstrede servietter. Fold dem i en trekant, læg dem ovenpå tallerkenerne og placér en lyserød marengs på toppen som et ekstra element.

Se alt stel.

Blomster

Læs også: Find en fantastisk dåbsgave til den lille

Fine bordkort

Bordkortene er også med til at skabe et fint helhedsindtryk til barnedåben. Lav selv dine bordkort for et mere personligt udtryk. Køb lyserødt karton, og klip det ud i små firkanter, som du folder på midten. Så skriver du navn på kortet. Hvis du er kreativ og har god tid, kan du eventuelt gøre det med vandfarver. Du kan også skrive det med en sort tousch og i stedet være kreativ ved at lime små perler eller tørrede blomster på kortet. Placér det på tallerkenen eller ovenpå et glas.

Kagebordet er prikken over i’et

Vi har gemt det vigtigste til sidst: kagebordet. Efter maden skal dine gæster have en kop kaffe, og der skal serveres lidt sødt til. Du kan selv gå i gang med at bage, men hvis det kniber med tiden, kan du også komme langt med en købte kransekager og lyserøde marengs. Placer marengsene oven på dine ringe af kransekage lag for lag. Brug eventuelt lidt vand som lim for at holde det bedre sammen. På den måde kan du skabe et fint kransekage- og marengstårn, som pryder bordet, indtil gæsterne når kaffen. Husk at vælge en kransekage med højt mandelindhold – ellers bliver det meget sødt.

Se alt bageudstyr.

Dæk bordet aftenen inden. Hvis der er noget, der ikke helt spiller, som du havde troet, kan du stadig nå at justere det.

Læs også: Borddækning til drengens barnedåb