- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Hovedretter
- ninja hot grill burger

Opskrift på stærk burger med chili
Kan du lide stærk mad? Og burger? Så sæt fut i smagsløgene med denne burger, der er et smagfuldt og stærkt bud på en burger, som kræver at man kan lide chili.
Skrevet af Imerco · 6 februar 2025Normalt tilsættes fedtstof såsom olie, når der skal frituresteges. Når du bruger en airfryer får du samme sprøde resultat, men helt uden brug af samme store mængde fedtstof – smart!
I denne opskrift bruges en airfryer til både burger og fritter, så selvom burgeren ser yderst syndig ud, så er der skåret betydeligt ned på kalorieindholdet i forhold til normal friturestegning.
Vidste du, at en airfryer både kan bruges til at friturestege, grille og bage med?
Det skal du bruge
Burger
500 gram hakket oksekød
100 gram feta
1 rød chili
2 dl chilihumus
4 salatblade
25 gram spirer
½ dl chilimayo
Salt og peber
Fritter
1 knoldselleri
25 gram parmesan
Salt
Sådan gør du
Burger
Bland hakkekød med hakket chili og smuldret feta.
Form 4 bøffer og læg dem i din airfryer.
Grill dem ved high i 5 minutter.
Saml burgeren med chilihumus, salat, spirer, og bøf.
Slut af med at smøre overbollen med chilimayo, og læg den oven på burgeren.
Fritter
Skær knoldselleri fritterne ud og læg dem i din airfryer.
Lad dem airfrye i 15 minutter ved 200 grader.
Lige inden de er færdige hældes der revet parmesan over.
Server dem til burgeren med din favorit dyppelse til.
