flæskesteg i airfryer

Sprød flæskesteg i airfryer

Saftig og sprød flæskesteg i airfryer er nemmere at fremtrylle end man skulle tro. Her får du opskrift og fremgangsmetode.

Skrevet af Imerco · 23 oktober 2023

For mange hører flæskestegen især til julen, men man kan snildt nyde en saftig flæskesteg med sprøde svær på en hvilken som helst dag på året! Og har man en airfryer er der ikke noget lettere end at lave en lækker, saftig airfryer med sprød svær på ingen tid. Find vores opskrift på flæskesteg i airfryer med brun sovs længere nede på siden. Find også link til opskrift på brunede kartofler i airfryer længere nede.

Du skal bruge en airfryer med en god størrelse, når du skal tilberede steg i den. Gå efter én, der har indbygget fad og grillrist - så får du nemlig også stegesky til den brune sauce.

Se alle airfryere.

flæskesteg airfryer

Flæskesteg med brun sauce

Ingredienser til flæskesteg

1 flæskesteg på ca. 1,2 kg
5 dl kogende vand
Groft salt
Nelliker
Laurbærblade

Ingredienser til den brune sauce

Stegesky fra fadet
1 spsk. majsstivelse
1 dl. piskefløde
Lidt madkulør
1 spsk. balsamicoeddike
1 spsk. ribsgelé
1 tsk. soja
Salt og friskkværnet peber

Se også en masse andre opskrifter på mad, du kan lave i airfryer.

Sådan gør du

Rids flæskestegen mellem sværene med en skarp kniv. Gnid masser af groft salt ned mellem sværene, og stik også laurbærblade og evt. nelliker derned.

Sæt airfryeren på ”roast”-funktion, og indstil temperaturen til 180°. Sæt det medfølgende fad i airfryeren, og hæld kogende vand i det. Læg grillristen over fadet. Placér flæskestegen på grillristen.

Airfry flæskestegen i 1 time. Tilsæt om nødvendigt mere kogende vand til fadet. Skru derefter op til 200°, og giv flæskestegen 10-15 minutter mere, så sværene bliver gyldne og sprøde. Mål evt. med et stegetermometer undervejs. Den færdige steg skal have en kernetemperatur på 65°.

Tag flæskestegen ud, og lad den hvile, mens du laver brun sauce.

Sigt stegeskyen fra airfryeren ned i en lille gryde, og jævn med lidt majsstivelse udrørt i vand. Kog op, og tilsæt piskefløde og sovsekulør. Smag saucen til med balsamico, ribsgelé, soja, salt og peber.

Skær flæskestegen ud, og servér med brun sovs, brunede kartofler, rødkål og ribsgelé til.

Tip

Vil du lave de brunede kartofler i airfryeren også? Så finder du opskriften her:

Brunede kartofler i airfryer.

brune kartofler airfryer