En designklassiker er tilbage. Ostehøvlen fra Stelton har vi alle kendt siden barnsben. Når man var samlet til familiearrangementer og det var tid til ostebordet, så lå Steltons ostehøvl på bordet som fast inventar.
60 års jubilæum
Ostehøvlen er blevet relanceret i forbindelse med Steltons 60 års jubilæum i 2020. Ostehøvlen er en del af serien Original, som er designet af Peter Holmblad i 1975, og denne relancering er samtidig en hyldest til ham. Serien er en af Steltons grundsten og dybt forankret i Steltons design-DNA. Serien består af mindre items til baren og til ostebordet, og giver dig kvalitet selv ned i de mindre detaljer.