Med foodprocessoren fra KitchenAid får du fuld frihed, når der skal blandes, hakkes, pureres og piskes til det helt store måltid. Foodprocessoren er ledningsfri, så du kan let og elegant tage den med rundt i køkkenet uden at skulle bokse med en drillesyge ledning.
- Genopladeligt 12 V litium-ion batteri To hastigheder og pulsering Inkl. pisketilbehør
Lige fra krydret til sødt
Med foodprocessorens multifunktionelle knivblad i rustfrit stål kan du blande, hakke og purere de forskellige ingredienser. Du kan vælge mellem 2 hastigheder og pulsering. På den måde kan du selv styre, hvor hurtigt eller langsomt du arbejder, og dermed opnå de rigtige resultater. Pulseringsknappen er perfekt til de lidt grovere ingredienser.
Med lidt tilbehør
Foodprocessoren har en 1,18 liter BPA-fri skål og låg med dryppebeholder, så du gradvist kan dryppe flydende ingredienser som fx citronsaft eller olivenolie i din blanding uden at skulle stoppe. Og hvis du skal bruge lidt luftig flødeskum til kagen, kan du sætte det medfølgende pisketilbehør i arbejdsskålen – og vupti, foodprocessoren er nu klar til at piske, emulgere eller omrøre.
Køkkenhjælperen uden lænker
Den ledningsfrie køkkenhjælper har et genopladeligt 12 V litium-ion batteri, som giver dig alt den kraft du har behov for, når der tilberedes lækre retter. Dertil får du selvfølgelig også en oplader, som kan give dig en fuldt opladet foodprocessor efter blot 2 timer, så du hurtig er klar til den næste store kokkerering. Foodprocessoren har en batteriindikator, der lyser, når der er behov for opladning.
Hvis du har travlt og ikke kan vente på en fuld opladning, kan du oplade i fx 10 minutter og stadig have mulighed for at hakke op til 11 løg (90-110 gram) til farsen.