- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Hovedretter
- Pizza med chorizo og rødløg

Pizza med chorizo og rødløg
Må der gerne være knald på smagen, så fremtryl denne velsmagende pizza med chorizo og rødløg til aftensmad. Få opskriften her.
Skrevet af Imerco · 8 marts 2023Både børn og voksne er vilde med pizza - servér denne lidt stærke variant for dem, der godt kan lide mad med spark i.
Pizza med choizo og rødløg
Giver i alt tre pizzaer
Forberedelsestid: 45 minutter
Ingredienser til pizzadejen
10 g tør gær
375 g hvedemel eller pizzamel
125 g durummel
12 g salt
350 g vand
Ingredienser til fyld
2,5 dl hakkede tomater
200 g revet mozzarella
1 rødløg
200 g choizo
100 g bacon i tern
Friske krydderurter
Læs også: Sådan laver du pizza i airfryer.
Sådan laves pizzaen
Bland mel og tørgær som det første.
Tilsæt så de øvrige ingredienser og ælt til dejen er lind.
Hæld dejen på bordpladen, ælt den godt igennem.
Lad den hæve i mindst 1 time – gerne til dagen efter i køleskabet.
Varm ovnen op til 250 grader varmluft med to plader i ovnen.
Smør pizzaerne med tomat og læg derefter ost, løg, pølse og bacon på.
Vip den første pizza over på den varme plade, bag i ca. 10 minutter. Gentag med de sidste to pizzaer.
Servér med friske krydderurter.
