- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Desserter og kager
- Kransekage petit fours

Kransekage petit fours i airfryer
Laver du selv kransekagen til nytår? Og har du en airfryer? Så er du allerede næsten i mål med året sødeste, skønneste lille hapser til at byde det nye år velkommen med.
Skrevet af Imerco · 19 december 2023Kransekager er for mange et must til nytår - hvorfor ikke lave dem selv? Hvis du vælger de små versioner, der kaldes petit fours efter den franske oversættelse 'lille ovn', så er du sikret skøn sød smag - og undgår faren for, at et kransekagetårn skulle vælte!
Se alle sprøjteposer og tyller.
Ingredienser til petit fours kransekager
500 g marcipan
100 g sukker
1 1/2 æggehvide
Derudover hasselnødder (helst uden skal), spiseligt glimmer, 100 g god, mørk chokolade og frysetørret hindbær.
Læs også: Opskrifter til airfryeren.
Sådan laves kransekagerne
Ælt marcipan, sukker og æggehvide sammen.
Kom dejen i en sprøjtepose med en stor stjernetyl i.
Sæt kagerne "som dutter" på bagepapir.
Rul hasselnødderne i spiseligt glimmer.
Sæt én nød på hver kage.
Bag i airfryeren på bagefunktionen ved 170 grader i ca. 5-7 minutter alt efter størrelsen på kagerne.
Hæld de frysetørrede hindbær ud på en tallerken eller et stykke bagepapir. Når kagerne er bagt og er kølet helt af, smeltes chokoladen.
Dyp bunden af hver kage i chokolade og så i hindbær.
Lad dem sætte sig på et stykke rent bagepapir.
Psst...
Lav dem gerne dagen før de skal bruges, de kan holde sig ca. 3 dage i køleskabet, hvis de er pakket i en lufttæt beholder.