- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Desserter og kager
- Fastelavnsboller med pistaciecreme
![Fastelavnsboller med pistaciecreme](https://integration.imerco.dk/cdn-cgi/image/width=3040,format=auto,quality=65/https://integration.imerco.dk/api/media/uwoo4qun/fastelavnsbolle-pistacie-top.png?ud=oC-tlcI63Qg)
Fastelavnsboller med pistaciecreme
Fastelavnsboller er jo bare lækre og helt uimodståelige, men når de så endda kan laves med pistaciecreme, er det svært ikke at blive helt solgt!
Skrevet af Imerco · 22 januar 2025Uanset om du er mest til fastelavnsboller til hverdag, kun i weekenden eller faktisk bare alle dage, så prøv denne variant af gærdej, remonce og konditorcreme med pistacie.
Vær opmærksom på, at bolledejen røres sammen og sættes til hævning dagen før.
Ingredienser til fastelavnsboller
16 styk
Gærdej
125 g vand
25 g gær
40 g sukker
4 g salt
3 g kardemommefrø, kværnet
375 g hvedemel, gerne tipo 1
100 g æg
125 g smør, blødt
1 æg, sammenpisket
Remonce
75 g marcipan
75 g rørsukker
75 g smør, blødt
Konditorcreme med pistacie
230 g sødmælk
45 g piskefløde
40 g sukker
1/2 vaniljestang
25 g majsstivelse
30 g æggeblommer
60 g usaltet smør
30 g pistaciecreme
400 g piskefløde
Derudover 80 g pistaciecreme til topping.
Sådan laves fastelavnsbollerne
Gærdej
Rør vand, gær, sukker, salt, kardemomme, mel og æg sammen på en røremaskine med dejkrog i ca. 8-10 minutter.
Tilsæt det bløde smør, og ælt det ind i dejen.
Lad dejen hæve, tildækket på køl, natten over.
Remonce
Rør marcipan, rørsukker og smør sammen i en skål.
Rul den kolde dej ud til en stor firkant på et meldrysset bord.
Skær dejen ud i firkanter (ca. 8 x 8 cm).
Kom 1 tsk. remonce på midten af hver firkant, og saml dejen til en bolle omkring remoncen ved at folde de fire hjørner ind mod midten og mase dem sammen. Afslut med at klemme de åbne stykker sammen, og rul så dejen til en bolle.
Placer bollen med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir.
Pensl bollerne med et sammenpisket æg, og lad bollerne hæve til dobbelt størrelse.
Bagning
Bag bollerne i 8-10 minutter ved 190° varmluft, til de er gennembagte, og lad dem køle helt af.
Konditorcreme med pistacie
Skrab kornene ud af vaniljestangen, og mas dem sammen med lidt af sukkeret.
Kom vaniljesukkeret i en gryde, og tilsæt sødmælk, fløde, resten af sukkeret, majsstivelse og æggeblommer.
Bring cremen i kog under konstant omrøring, og tag den af gryden, når den lige har slået et par bobler.
Tilsæt smør og pistaciecreme, og stavblend.
Lad cremen køle helt af. Opbevar cremen lufttæt på køl indtil samling.
Rør vaniljecremen helt glat i en røremaskine.
Tilsæt fløden, og pisk cremen til en luftig og sprøjtbar konsistens.
Overfør til en sprøjtepose med stjernetylle.
Skær toppen af bollerne, så der er hul ned til remoncen.
Overfør pistaciecreme til en sprøjtepose, og klip et lille hul i bunden.
Sprøjt ca. 1⁄2 tsk. pistaciecreme i hver bolle.
Fyld resten af fordybningen ud med konditorcreme, og sprøjt en flot ring på toppen af hver af bollerne
OBS: Sørg for at der er en lille fordybning i midten.
Sprøjt ca. 1⁄2 tsk. pistaciecreme i fordybningen med en sprøjtepose med en smal tyl.
Server fastelavnsbollerne straks.
Opskriften er udviklet som et samarbejde mellem Made by Mama og magasinet Lækkerier og er videregivet med tilladelse fra begge parter.
Tip
Hvis du vil pynte fastelavnsbollerne lidt ekstra, kan du med fordel drysse lidt hakket pistacie på toppen.