- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Desserter og kager
- Ditte Julies chokoladebarer med bobler

Ditte Julies chokoladebarer med bobler
Hvem elsker ikke chokolade? Prøv Ditte Julies fristende version med fyld af lækker hindbærkaramel og guldstøv.
Skrevet af Imerco · 8 september 2022Forkæl dine gæster - eller dig selv - med Ditte Julies lækre chokoladebarer med en skøn hindbærkaramel og guldstøv. Det siger man da ikke nej til!
Det skal du bruge
Hindbærkaramel
• 0,5 dl piskefløde
• 1/2 spsk. hindbærstøv
• 1 nip havsalt
• 75 g gold chokolade
Chokoladeskaller
• 30 g kakaosmør
• Guldstøv
• 300 g hvid chokolade
• Lys rosa pulverfarve

Sådan gør du
Hindbærkaramel
- Varm fløde, hindbærstøv og salt op i en gryde.
- Hak chokolade groft og hæld den varme fløde over.
- Rør til alt chokoladen er opløst.
- Kom karamellen på en sprøjtepose og lad køle.
Chokoladeskaller
- Temperér kakaosmør.
- Tag 1 tsk. kakaosmør fra og tilsæt guldstøv heri.
- Spray med guld i en By Ditte Julie chokoladeform, barer med bobler. Spray med en pensel eller en tandbørste.
- Temperér chokolade og tilsæt den resterende kakaosmør og pulverfarve (læs om chokoladetemperering her).
- Hæld chokoladen i chokoladeformen.
- Bank/ryst overskydende chokolade ud igen.
- Skrab overfladen og stil formen på køl.
- Gem den overskydende chokolade til at lukke chokoladebarerne med til sidst.
- Fyld chokoladeskallerne med hindbærkaramel når skallerne har sat sig.
- Luk barerne med overskydende chokolade. Stil formen på køl til chokoladen har sat sig helt.
- Bank chokoladebarerne ud af formen. Velbekomme!