Skaerebraedder Skaerebraet

6 skærebrætter: Hvilket skal du bruge til hvad?

Du bruger det hver eneste dag! Dit skærebræt. Men skelner du egentlig imellem de forskellige typer, der findes? Vi giver dig den ultimative guide.

Skrevet af Imerco · 2 oktober 2016

importedContent

Hakke løg, snitte kyllingestrimler, skære brød. Du bruger dit skærebræt til det meste, når du kokkererer. Men måske har du brug for en guide til, hvilke skærebrætter, der er bedst at bruge til hvad? Vi guider dig igennem junglen her.

Se alle skærebrætter

En flot planke af træ

Tungt træ ligger rigtig godt på bordet! Og hvornår har du brug for det? Når du skal hakke hurtigt! Det egner et skærebræt af træ sig nemlig rigtig godt til. Husk, at hvis dit skærebræt har fået splinter, så er det tid til at købe et nyt – så slipper du for, at det samler skidt. Husk også, at du aldrig må smide træ i opvaskemaskinen - det er temperaturerne for høje til. Vask det i stedet i hånden og lad det tørre helt. Så kan du have dit træ-skærebræt i mange år.

Husk at tørre dit skærebræt af træ grundigt af, når du har vasket det op – og gnid det indimellem med lidt madolie, så det vedligeholdes, og bevarer sin smukke overflade. Ellers kan det revne

Plastik er nemt

Det er altid godt at have et par skærebrætter i plastik i forskellige størrelser. De egner sig til det meste, og så er de nemme at gøre rene. Overfladen suger hverken væske, eller bliver tør, så de kan komme i opvaskemaskinen. Husk også at investere i et skærebræt i plastik med indbygget saftrille. Det er så smart, når du skærer saftig frugt eller kød.

Et foldbart skærebræt

Du kender det godt: Du har stået og hakket grøntsager til den store guldmedalje, og nu skal grøntsagerne hældes op i gryden. Du løfter dit skærebræt op, og leder forsigtigt grøntsagerne ned med kniven. Du synes, du er forsigtig, men alligevel falder der lækre grøntsager ved siden af. Undgå det med et skærebræt, der kan foldes. Dejligt nemt!

Skærebræt til stegen

Din steg har fortjent det bedste! Også sit helt eget skærebræt. Et kød-skærebræt har små takker, som holder fast på stegen, når du skal tilberede den eller skære for. Og så har det en uundværlig saftrille, der opsamler kødsaften, rå som tilberedt, så det ikke drypper. Du kan også snyde lidt og bruge kød-skærebrættet til morgenbrødet.

Køb dine skærebrætter af plastik i forskellige farver, så du lettere kan holde styr på, hvilke du bruger til hvad.

Bræt til din tapas

Et skærebræt er ikke kun et skærebræt. Vælger du et i et flot design, kan det også pynte gevaldigt, når du skal anrette. Uhøjtidelig mad, som traditionelt smørrebrød eller superlækker tapas, ser fornemt ud, hvis du serverer det på et lækkert bræt.

Læs også: Få det rå og nordiske look ind i dit hjem

Se alle skærebrætter