- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Desserter og kager
- opskrift på småkager med appelsin og kanel

Julesmåkager med appelsin og kanel fra Ditte Julie
Bag småkager med appelsin og kanel, så hele huset dufter af jul. Tag børnene med i køkkenet til julebagningen, og lad dem pynte de små julekager.
Skrevet af Imerco · 4 november 2020Opskriften giver ca. 30 stk.
Småkagedej
1 tsk. stødt kanel
200 g Valsemøllen kage hvedemel
75 g flormelis
100 g blødt smør
2 æggeblommer
Skal af 1 økologisk appelsin
Glasur:
100 g flormelis
15-20 g æggehvider
Lidt rød og brun pastafarve
Sådan gør du:
Sigt kanel, mel og flormelis ned i en stor skål og ælt smørret ind i melet
Tilsæt æggeblommer og appelsinskal og ælt dejen til den samler sig
Kom småkagedejen i en pose og læg den på køl i 30-60 min.
Udrul dejen i lidt mel på køkkenbordet, og udstik småkager med en rund udstikker (6 cm i diameter)
Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 200°C (185°C varmluft) i 8-12 minutter
Lad dem køle af på en rist
Pynt småkagerne som fx små rensdyr, når de er kølet helt af.
Opskriften er udarbejdet af Ditte Julie i samarbejde med Valsemøllen.
Se alt bageudstyr.