- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Desserter og kager
- opskrift på pebernødder

Opskrift på klassiske pebernødder
Sprøde pebernødder hører julen til, og du kan sagtens bage dem selv. Her får du opskriften på de små himmerigsmundfulde.
Skrevet af nemlig.com. Foto: nemlig.com. · 22 november 2020Samlet tid: 30 min. Arbejdstid: 15-30 min.
Ingredienser (8 personer)
Pebernødder:
250 g smør, blødt
250 g sukker
1 dl piskefløde
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. kanel
1 tsk. hvid peber
1 tsk. kardemomme
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
500 g mel
1 tsk. ingefær
Fremgangsmåde:
Pisk smør og sukker sammen til en ensartet masse. Kom derefter piskefløden i
Sigt krydderier, bagepulver, natron samt mel og rør det så i dejen til der fås en nogenlunde fast dej
Ælt det sammen med hænderne
Tril dejen ud i pølser på ca. 1 cm i tykkelse
Skær dem i små stykker, ca. 1 cm. og tril dem til små kugler. Giv evt. dejkuglerne et lille tryk
Sæt dem på en bageplade – de flyder ikke meget ud, men hæver lidt
Bages i ca. 7-8 minutter i almindelig ovn ved 200 grader. De skal ikke blive alt for brune og pas på, at bunden ikke får for meget.
Opskriften er udviklet og produceret af nemlig.com. Se alle varer, du skal bruge og læg dem nemt i kurven her.