- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Desserter og kager
- julevafler med nougat og marcipan

Julevafler med nougat og marcipan
Sæt gang i julehyggen med de lækreste, sprøde julevafler med julekrydderier, nougat og marcipan. De passer perfekt til den hyggelige højtid!
Skrevet af Imerco · 22 november 2021Julevaflerne smager skønt af jul, og er inspireret af de populære Mozartkugler med marcipan, nougat og chokolade. En vaskeægte adventssøndags-menu – eller til den søde tand i december måned. De er også et lækkert og anderledes alternativ til de klassiske æbleskiver.
Det skal du bruge
Vafler (ca. 16-18 stk.)
- 200 g smør
- 4 æg
- 5 dl kærnemælk
- 4 dl sødmælk
- 350 g hvedemel
- 2 tsk. kanel
- 1 tsk. kardemomme
- 150 g sukker
- 1 tsk. vaniljesukker
- ½ tsk. salt
- 150 g marcipan, skåret i små tern
- 150 g nougat, skåret i små tern
Chokoladesauce
- 100 g mørk chokolade, hakket
- 1 dl piskefløde
Desuden
- Flødeskum af 3 dl piskefløde
Sådan gør du
Vafler
- Smelt smørret og afkøl det.
- Pisk æg, kærnemælk og mælk sammen.
- Bland hvedemel, kanel, kardemomme, sukker, vaniljesukker og salt sammen og pisk det i dejen.
- Pisk indtil dejen er fri for klumper.
- Rør til sidst det smeltede smør i dejen. Lad dejen stå ved stuetemperatur i 30 min.
- Varm et vaffeljern op.
- Kom ca. ½ dl dej i vaffeljernet og kom marcipan og nougat på.
- Top med en smule mere dej. Bag vaflerne i ca. 3-4 min.
- Lad dem afkøle på en rist.
Chokoladesauce
- Varm fløden op i en lille gryde til det lige akkurat begynder at boble.
- Tilsæt chokoladen og rør det forsigtigt rundt til en ensartet blank masse.
- Pynt vaflerne med flødeskum og chokoladesauce. Velbekomme!
Brug den topping du foretrækker til dine vafler – andre gode bud er kanelsirup, kirsebærsauce, appelsinmarmelade eller kanelristede æbler.
Opskriften er udviklet af Frederikke Wærens.