- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Desserter og kager
- bag lækre cookies i en slowcooker

Bag lækre cookies i en slowcooker
En slowcooker kan bruges til mange ting – også til at bage kager i. Her får du en opskrift på lækre cookies der kan laves i din slow cooker.
Skrevet af Imerco · 6 september 2020Det smarte ved at bage cookies i en slowcooker, er at kagen bages med indirekte varme i stedet for direkte varme som i en ovn. På denne måde bliver kagen blød og muchie indeni og dejlig hård udenpå – ligesom en rigtig cookie skal være.
Opskrift på cookies med chokoladestykker:
til 4 personer
100 gram smeltet smør
100 gram sukker
75 gram brun farin
1 æg
1 tsk vaniljepulver
200 gram hvedemel
1 tsk bagepulver
En knivspids salt
100 gram mørk chokolade
Sådan gør du:
Start med at blande smør, brun farin og sukker til du får en luftig masse, så tilsætter du æg, vaniljepulver, mel, bagepulver og salt. Hak chokoladen i mindre stykker, kom chokoladen i dejen og bland det godt sammen.
Kom bagepapir i din slowcooker og fyld dejen i. Slowcookeren sættes til høj varme og skal stå i ca 2 ½-3 timer. Dette kan dog godt variere lidt alt efter hvilken slowcooker du har. I slowcookeren bages kagen som én stor kage, som du kan skære ud i mindre stykker, når kagen er færdig.
Når tiden er gået, ser kagen måske ikke helt færdig ud, når du tager den op fra slowcookeren, men den sætter sig, når den køler ned. Til slut kan du skære din store cookie ud i mindre stykker, og server den til eftermiddagskaffen.
Du kan også meget andet end at bage
Du kan nærmest lave alt på en slow ooker. Den er særdeles god til lækre simreretter, og så er den en stor hjælp i den travle hverdag. Det gode ved en slowcooker er, at du kan sætte maden over inden du tager på arbejde, og når du kommer hjem, er maden klar.
En slowcooker varmer maden langsomt og med en jævn varmepåvirkning. På denne måde brænder din mad heller ikke på – det sørger slowcookeren nemlig for.
Det mest oplagte at lave i en slowcooker er lækre simreretter, hvor ingredienserne rigtig får lov til at trække smag. Men også mørt kød, saucer og supper kan laves i en slowcooker.