Giv agt… Højre om… Garderen fra Novoform har fået vokseværk og er nu dobbelt så stor. Stil den på hylden ved hoveddøren og lad den hilse på dine gæster med salut, når de kommer forbi.
Vagt, parat, start
Den Kongelige Livgarde har siden 1658 stået vagt ved danske slotte og palæer. Denne store garderfigur er udført i massivt bøge- og egetræ og er håndmalet. Garderen bærer den røde, ceremonielle uniform, der kun bæres ved særlige lejligheder, sammen med den karakteristiske sorte bjørneskindshue, et M/50 gevær i egetræ og Dannebrog syet i bomuldsstof. Desuden kan du selv vælge, hvordan den store garder skal stå, da arme, ben og hoved kan bevæges.
Garderen er ideel til fødselsdage og andre festlige lejligheder, og leveres i en stofpose og gaveæske.