Marguerit børnestolen fra Mandalay lader de mindste hygge sig ved havebordet – klassisk design i børnestørrelse, perfekt til leg og afslapning.
- Kan bruges inde og ude
- Lavet i teaktræ og aluminium
- Fås kun hos Mandalay
Marguerit Kids
Egentlig var Mandalays børnemøbler udgået i 2012. Men Mandalay har oplevet så stor efterspørgsel på deres børnemøbler, at de valgte at relancere møblerne i 2013. Serien hedder Marguerit Kids og er havemøbler til familiens mindste poder.
Sådan vedligeholder du din Marguerit stol: Giv stolen teaktræsolie eller sæbebehandling, inden du tager den i brug. Overfladebehandling og vedligeholdelse med olie forlænger ikke træets levetid, men beskytter mod pletter og anden snavs.
Med tiden kan vekslende luftfugtighed og vejrskifte få træet til at rejse sig og give ru overflader, samtidig med at det kan efterlade små vindridser og revner mellem træets årer. Det har ingen betydning for holdbarheden, men hvis du gerne vil bevare træets glatte overflade, kan du hurtigt og let slibe med fint sandpapir, og så får teaktræet igen sit smukke, glatte look.