Made by Mama's Brutti ma Buoni har den autentiske smag af Italien og er det perfekte supplement til kaffen. Navnet betyder faktisk “grimme men gode”. Du må selv vurdere, om de er grimme, men vi tør godt love, at de er gode!
- Økologiske og glutenfri
- Lavet i Italien
- Perfekt gaveidé
Autentisk smag af Italien
De små hasselnøddekager er sprøde og lette og minder lidt om marengs, dog uden at være helt så søde. Kagerne har en dejlig smag af hasselnødder og er oplagte som supplement til hyggelige kaffestunder med familie og venner.
Historien bag brandet
De fineste udvalgte råvarer, uovertruffen smag og den bedste kvalitet - det er Made by Mama. I spidsen for brandet står Anna og Morten som i 2012 skiftede deres travle liv i Danmark ud med en idyllisk bjergskråning i Toscana. Her startede et helt særligt eventyr, og efter seks år hvor parret havde arbejdet på at perfektionere deres olivenolie og skabe en række autentiske italienske specialiteter, blev Made by Mama præsenteret for første gang.
Made by Mama har fokus på, at det skal være nemt at lave velsmagende mad. Derfor finder du en lang række produkter i sortimentet, som kan kombineres på kryds og tværs, så du hurtigt og enkelt kan lave uimodståelige italienske retter.