Med skilderhuset fra Kay Bojesen kan de fine gardere komme i ly. Huset er lavet efter Forsvarets originale tegninger og nedskaleret til 36 cm i højden. Huset er fremstillet i håndmalet bøgetræ, præcis ligesom garderne.
Det smukke røde skilderhus er en oplagt gaveide eller som supplement til dem, der allerede har en garder fra Kay Bojesen stående til pynt i hjemmet.
FSC®-mærket træ
Skilderhuset er produceret i mærket træ. Denne mærkning betyder, at der ikke bliver fældet flere træer end skoven kan nå at reproducere, at dyr og planteliv beskyttes, og at menneskerne, der arbejder i skoven, er uddannet, har ordentlige lønforhold og sikkerhedsudstyr.
Kay Bojesen
Kay Bojesen forvandlede træ til tidløse figurer med sjæl og charme. Hans ikoniske aber, sangfugle og gardere er skabt med en legende lethed, der taler til både børn og voksne. Med en unik sans for form og kvalitet har hans designs fundet plads i generationers hjem, der vil bringe smil og glæde til alle og enhver.