Smid Grand Prix rejsesættet fra Kay Bojesen i tasken eller rygsækken og spis din frokost med klasse på farten.
- Prisvindende bestikdesign
- Formgivet efter funktion
- Klassisk dansk designikon
Ikonisk design med på farten
Kay Bojesens rejsebestik er pakket i en lille praktisk stålæske, der er velegnet til at putte i tasken, lommen eller rygsækken. På den måde har du altid dit yndlingsbestik ved hånden, når et måltid skal indtages på farten eller på jobbet. Desuden kan du nemt pakke bestiksættet af vejen, når du er færdig med at bruge det. Rejsesættet indeholder Kay Bojesens frokostkniv og gaffel samt den lille dessertske. Bestikket leveres i en praktisk metalæske, som er let at rengøre imellem brug.
Grand Prix serien
Det klassiske Grand Prix bestik er designet af Kay Bojesen i 1938 ud fra ideen om at skabe den ideelle serie af bestik. Grand Prix serien er formgivet ud fra Kay Bojesens ønske om at tilbyde alle, på tværs af alle generationer, oplevelsen af sit design. I 1953 blev Grand Prix bestikket relanceret i mat stål som et alternativ til det originale service fremstillet i sølv, og senere også i poleret stål i 2011. Grand Prix bestikket følger stadig det oprindelige design fra 30’erne, og er stadig et ikon i dag. Foruden at være smukt at se på, er bestikket skabt med en eviggyldighed og funktionalitet, som også i dag klæder enhver borddækning.