Den store Shun Classic kokkekniv fra KAI er nok den mest alsidige kniv, du kan have i dit køkken - den kan klare de fleste universelle behov. Brug den både til at finsnitte grøntsager og til udskæringer af kød. Kniven er lidt større end en "normal" kokkekniv, og kan derfor bruges til flere opgaver end den almindelige kokkekniv.
- Hårdt og tyndt stål for fantastisk skæreevne og lang holdbarhed
- Alsidig kniv der kan bruges til det meste
- Tidsløst og flot design fra skæfte til klinge
Shun Classic
Shun Classic er den største og mest kendte serie af køkkenknive fra KAI. Tanken bag serien er at kombinere traditionel japansk smedekunst, som samuraierne gjorde det med moderne sofistikerede teknikker, der sikrer konsistent høj kvalitet.
Shun Classic knive er smedet af 65 lag stål i alt, hvor kernen er af det hårde VG-MAX - en forbedring af VG-10, som KAI selv har udviklet.
Andre detaljer er det asymmetriske D-formede skæfte lavet af pakkatræ fra sortbejdset birk, som er en klar reference til de gamle japanske traditioner, og som er særligt behageligt for højrehåndede at bruge. Shun Classic knive er lettere, og har relativt tynde klinger, sammenlignet med tyske og franske køkkenknive, og skærer deraf også bedre. Disse knive tåler dog ikke at skære i hårde emner, ligesom de fleste andre japanske knive.
KAI
KAI startede deres knivproduktion i 1908, og har en rig tradition inden for japanske knive. KAI bruger traditionelle smede-metoder, og følger den moderne produktion samtidig med, at de bibeholder deres traditionelle japanske værdier, hvilket afspejler sig i deres produkter. Knivene slibes, poleres og sidste æg bliver lavet i hånden for at sikre høj kvalitetskontrol på produkterne. De nok mest populære knive fra KAI hedder Shun, og disse bliver produceret i Seki, Japan, som betragtes som mekkaen for knivproduktion i Japan.