Tilføj en ny, men samtidig klassisk dimension i din borddækning med Hammershøi rødvinsglas fra Kähler.
- Klassisk formsprog
- Smuk og dekorativ stilk
- Ikoniske riller
Smukt formsprog
Proportionerne på de smukke Hammershøi rødvinsglas er både balancerede og klassiske, og vinglassenes formsprog, i samspil med de ikoniske riller, understreger seriens på én gang klassiske og moderne udtryk, der er evig aktuelt på bordet. Rillerne nærmest rejser sig op og bærer den runde bowle foroven. Læg også mærke til detaljerne, hvor stilken ’knækker ind’ både foroven og forneden, der er en tydelig reference til den designtradition, der kendetegner formgivningen af de populære Hammershøi-vaser.
Keramiker med et moderne formsprog
Hans-Christian Bauer formår at forene keramikkens varme og karakter med et moderne og gennemtænkt formsprog. Det ses tydeligt i Hammershøi-serien, hvor alt fra silhuetter og funktionalitet til farver og de ikoniske riller er nøje afstemt for at afspejle Svend Hammershøis kunstneriske arv og originale værker.
Ikonisk design fra Kähler
Hammershøi-serien fra Kähler er udformet med respekt og øje for Kählers designhistorie. De nutidige Hammershøi-klassikere er inspireret af kunster Svend Hammershøis originale værker, hvor designer Hans-Christian Bauer lader de ikoniske riller stå i kontrast til et blødt formsprog.
Mix og match med Hammershøi
I Hammershøi serien finder du alt fra lysestager og vaser til tallerkener og skåle. Steldelene findes i flere forskellige farver, så du kan dække et smukt bord, hvor stellet skaber spil.
Der er også rig mulighed for at lave dit eget stilleben med forskellige lysestager og en vase fyldt med blomster.
Hammershøi serien kan også sagtens mikses med de andre kellektioner i Hammershøi-universet: Easter, Christmas og Poppy. Hvor du kan pifte dit Hammershøi stel op ved særlige lejligheder, så opdækningen nemt kan piftes op alt efter af årstid og anledning.
Kähler - Klassisk keramik siden 1839
Den første Kähler-vase blev lavet tilbage på et lille pottemagerværksted i Næstved i 1839. Siden da har Kähler i samarbejde med store kunstnere produceret smukke vaser, brugskunst og andre ting til hjemmet. Det er primært det klassiske keramik, der hele vejen igennem har været deres kendetegn, mens der i dag også har sneget sig andre materialer ind i de smukke kunstværker. Nøgleordene hos Kähler er håndværk, kreativitet og samarbejder med store kunstnere.