Lad disse smukke stofservietter indgå i din borddækning, så du opnår et eksklusivt, lækker og poetisk touch.
- Poetisk og fint mønster
- Jacquardvævet bomuld
- Design af kunstnerne Hans-Christian Bauer & Rikke Jacobsen
Smukt valmuemotiv til din borddækning
Med Hammershøi Poppy-stofservietterne vokser valmueblomsten fra Kählers populære Hammershøi Poppy-stel ind i tekstiluniverset som vævet valmuemotiv. Poppy stofservietterne er en flot tilføjelse til både det klassiske hvide Hammershøi-stel og selvfølgelig Poppy-stellet. Stofservietterne er fremstillet i 100% økologisk bomuld, og er også OEKO-TEX®-mærket. Valmuen der er kendt for sine kreppede blomsterblade og feminine farvenuancer, passer perfekt sammen med damasktraditionen, der med blanke og matte tråde løfter blomstermotivet, og lader det træde frem som strukturmønster på stofservietterne.
Designerne bag serien: Hans-Christian Bauer & Rikke Jacobsen
Hans-Christian Bauer formår at forene keramikkens varme og karakter med et moderne og gennemtænkt formsprog. Det ses tydeligt i Hammershøi-serien, hvor alt fra silhuetter og funktionalitet til farver og de ikoniske riller er nøje afstemt for at afspejle Svend Hammershøis kunstneriske arv og originale værker.
Rikke Jacobsen er en dansk kunstner, der arbejder med akvarel i et udtryk, hvor det naturalistiske møder det moderne. Med penslen på papiret og en særlig evne til at fange detaljer, nuancer og former, skaber hun smukke værker. Gennem årene har hun især udforsket og formet den skandinaviske identitet med sine mange illustrationer, inspireret af botaniske motiver og fine, afstemte kompositioner.
Det er Rikke Jacobsens streg du ser på Hammershøi Poppy stellet, der er dekoreret med den sarte rosa valmue. I sit arbejde med stellet har hun udforsket valmuens forskellige stadier af skønhed – stilken, den første knop og blomsten i fuldt flor. Motiverne er håndmalet af Rikke Jacobsen og overført til porcelænet.
Et floralt tvist
Den skønne Poppy serie er en videreudvikling af Kählers populære serie Hammershøi. Her har de klassiske riller fået selskab af smukke, vildtvoksende valmuer.
Hammershøi serien er oprindeligt designet af Hans-Christian Bauer. De smukke akvareltegnede valmueblomster er håndmalet af designeren Rikke Jacobsen og overført til porcelænet.
Mix og match med Hammershøi
Stellet har ikke noget ’op og ned’, så du kan variere bordets udtryk fra gang til gang. Sæt fx Kähler Hammershøi Poppy-stellet sammen med Hammershøis klassiske hvide stel og giv den klassiske opdækning et floralt tvist.
Kähler - Klassisk keramik siden 1839
Den første Kähler-vase blev lavet tilbage på et lille pottemagerværksted i Næstved i 1839. Siden da har Kähler i samarbejde med store kunstnere produceret smukke vaser, brugskunst og andre ting til hjemmet. Det er primært det klassiske keramik, der hele vejen igennem har været deres kendetegn, mens der i dag også har sneget sig andre materialer ind i de smukke kunstværker. Nøgleordene hos Kähler er håndværk, kreativitet og samarbejder med store kunstnere.