Fejebakken kan ofte være svær at finde plads til i hjemmet, så den ender typisk med at flyde rundt i et tilfældigt skab eller oppe på en hylde. Med den væghængte fejebakke fra Joseph Joseph kan du give fejebakken en permanent placering i hjemmet. Hvis du uheldigvis skulle vælte en potteplante fyldt med jord, så har du heldigvis hurtigt en fejebakke og børste lige ved hånden.
Multifunktionelt design fra Joseph Joseph
Tvillingebrødrene Anthony og Richard Joseph har designet køkkenudstyr sammen under navnet Joseph Joseph siden 2003. Med en ide om at skabe funktionelle produkter, der løser problemer i husholdningen, har Joseph Joseph’s mange produkter ofte integrerede multifunktioner, der forbedrer hygiejnen i køkkenet, er lette at håndtere eller gør opbevaringen smart.