Sommersalat med burrata

Sommersalat med burrata

Den her salat er perfekt til forret, men vil også gøre det godt på et tapasbord eller et sammenskudsgilde med grillmad.

Skrevet af Imerco · 24 maj 2024

Anret helt enkelt den lækre, cremede, italienske burrataost i baner sammen med sommerens frugt og grønt. Servér med godt brød til – og glem ikke ekstra olivenolie til at dryppe med. Så er dén hjemme!

Se alle serveringsfade.

Sommersalat med burrata 

6 personer

Ingredienser til salaten

3 nektariner
1 bundt frisk basilikum 
4 burrataoste
400 g tomater (blandede farver og størrelser)
50 g rucola
250 g jordbær
½ cantaloupemelon

Desuden

Æbleeddike
Olivenolie
Salt og peber
Balsamico

Sådan laves salaten

Skær nektarinerne i både, kom dem i en skål, og vend dem med en lille smule æbleeddike, salt og olivenolie. Læg dem i en bane på tværs af et stort kvadratisk fad.

Pluk blade af basilikum, og læg også en bane af dem. 

Lad en bane være fri til burrataosten.

Skær tomaterne i grove stykker, og vend dem i skålen med en lille smule æbleeddike, salt og olivenolie. Bred dem ud i en bane på tværs. Vend nu rucolaen med få dråber olivenolie og citron, og anret i en bane.

Halvér jordbærrene, og marinér dem med en smule balsamico, sort peber og olivenolie. Bred dem ud på fadet. Læg igen en bane frisk basilikum. Gør så plads til en bane med burrataost. 

Skær cantaloupemelonen i både, skær skallen af, og skær melonen i grove stykker. Vend dem med en lille smule æbleeddike, salt og olivenolie.

Skær de fire burrataoste i kvarte, og fordel bådene på de to tomme baner. Kværn lidt peber og salt over ostene. Riv til sidst lidt frisk citronskal over, og drypolivenolie over osten. Servér med godt brød og ekstra olivenolie til.

Læs også: Opskrift på lækker sommerdessert-tærte.

Tip

Burrataost kan sagtens udskiftes med frisk mozzarella.

Sommersalat med burrata