- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Drikke
- mixology cosmopolitan

Drinksopskrift: Cosmopolitan
Måske kender du den bedst serveret i martiniglas i serien Sex and The City, men den kan snildt serveres i andre typer af glas, hvor den hældes over is.
Skrevet af Imerco · 13 oktober 2021Servér den syrligt søde drink som velkomstdrink til din fest eller lad den være en del af en cocktailaftens drinkskort.
Den er (selvfølgelig) velegnet som ægte tøsedrink, men kan serveres for enhver som godt kan lide den bittersøde smag af tranebær.
Det skal du bruge
- 3 dele vodka
- 2 dele Cointreau
- 4 dele tranebærjuice
- Saften fra ½ lime
- En revet limeskal til pynt
Sådan gør du
- Shake alle ingredienserne, på nær den limskal, indtil shakeren bliver kold.
- Hæld drinken gennem en strainer, så evt. limekød sorteres fra.
- Servér enten med is i et højt glas som her, eller uden is i et martiniglas.
Pynt gerne med en limeskal på glassets kant.
