julebord blå farver

Dæk op til julekaffe i blå og sølv nuancer

Sæt en enkel, men imponerende stemning omkring dit kaffebord, når du skal have gæster til julegløgg og æbleskiver eller fyldte chokolader og kaffe. Få tips til at skabe stemningen her.

Skrevet af Imerco · 14 november 2023

Bordet her kan snildt gøre det ud for et smukt dækket bord, der kunne være en adventssøndag eller en julefrokost værdi. Her er tænkt i isblå nuancer, der får selskab af lyserøde og sølvfarvede strejf.

Se alt til bordet her.

kaffebord blå og glas

TIP: Grene i vase

Lad smukke grene, eksempelvis lærkegrene, grangrene eller ilex-grene, udgøre bordets centerpiece ved at placere dem i en stor vase på midten af bordet. Hæng enkelt julepynt på. Det kan være udvalgte julekugler, hjemmegjorte kræmmerhuse eller lignende.

TIP: Dæk op med gaver

Pak enkelte gaver ind, som bruges som pynt på bordet. Det kan være, det passer med adventsgaver til børn eller forældre, men det kan også være, at dine gæster fortjener en lille ting, som de kan tage med sig hjem efter kaffestunden.

TIP: Miks materialer

Bland gerne glas, porcelæn og keramik, når du dækker op. Lad dog farvetemaet være gennemgående, så der er sammenhæng i borddækningen, selvom du har mikset materialerne.

Tip

Kræmmerhuse i stof kan laves ved at lime tyndt bomuldsstof på begge sider af et stykke karton. Fold til kræmmerhuse, og saml med lidt lim eller en hæftemaskine. Klip kanten rund og brug sølvguirlande som hank, der klipses på med en hæftemaskine.

kræmmerhus julepynt