- Hjem
- Inspiration
- Borddækning
- Borddækning for enden af regnbuen

Borddækning: For enden af regnbuen
Afslappet bordløber med bløde folder og steldele i lækre, appetitvækkende farver skaber rammen om et sommerligt og hyggeligt middagsbord, der indbyder til at samles i haven – lige der, hvor regnbuen ender! Her drømmer vi om at sidde længe til bords og skåle i kold hvidvin!
Skrevet af Imerco · 28 juni 2023Byd velkommen til sommerfest for enden af regnbuen, når et farverigt og indbydende sommerbord sætter rammen om en lun sommeraftens hyggelige samvær med gode venner eller familie.

Sådan skaber du et regnbue-sommerbord
Med et stort stykke stof eller en foldet dug, kan du nemt skabe en uformel stemning på sommerbordet. Fold stoffet og læg det skødesløst ned langs midten af bordet. Lad stoffet falde ned langs begge bordender for et mere sommerligt look.
Vælg tallerkener i sommerlige farvenuancer, hvor du mikser porcelæn og glas. Fine asietter i farvet glas komplimenterer smukt en lysegul tallerken, mens bestikket er holdt i gyldent metal. Vin- og vandglas kan ligeledes mikses mellem farvet og klart glas – rosé eller saftevand skal nok tilføje fin farve også!
Kom friske krydderurter i krus og brug dem som en del af borddekorationen. Krydderurterne dufter og skaber stemning, mens de også står klar til at kunne nipses af.
Læs også: 1 bord, 4 looks – Hvilken borddækningsstil er du til?
Tip
Bind et fint, lille stykke kantebånd omkring bestikket, så den feminine stemning understreges.
Tip
En starter-snack kan sagtens serveres på smuk vis med sejlgarn og en stilk frisk rosmarin eller anden krydderurt.