- Hjem
- Inspiration
- Boligindretning
- blomster i kander

Brug dine kander til blomster og skab et trendy look
De fleste har vaser stående til friske blomster, men vidste du, at en smuk vand- eller vinkaraffel også kan buges til formålet? Se her, hvordan du kan få mere ud af dine kander.
Skrevet af Imerco · 1 august 2021Hvis du ønsker at skabe et uhøjtideligt og skødesløst look, så kan du skifte din almindelige vase ud med en kande eller karaffel – det er en lynhurtig vej til at understrege et mere afslappet og romantisk udtryk.
Du kan også bruge små kaffekander i porcelæn eller rustikke vandkander alt efter om du dækker op i sommerhuset, til fødselsdagen eller i juletiden.
TIP 1: Smal flaskehals
Ofte har især vinkarafler en smal hals, som er særligt godt egnet til en simpel sammensætning af enkelte stilke. Den smalle hals holder samling på stilkene, som eller hurtigt kunne falde i hver sine retninger. Vælger du tilmed en af klart glas, så er udtrykket let og luftigt.
TIP 2: Opvask, der går let som en leg
Fordelen ved at vælge en kande eller karaffel i stentøj er, at den skjuler kedeligt blomstervand og tarvelige stilke. En anden fordel kan være, at karafler ofte tåler maskinvask i modsætning til vaser, som er mere skrøbelige.
Husk dog at skifte vand og give stilkene friske snit med jævne mellemrum, så din buket holder længere.
TIP 3: Solid bund og øjenkontakt
Lad eksempelvis dine flotte vaser fylde vindueskarme og reoler ud, mens du bruger lavere, buttede kander som vaser på bordet. Så kan man også nemmere se hinanden, når man samles.