Som en blomstrende åkande skaber de fine Lily skåle fra Holmegaard et både romantisk og moderne udtryk ved dit bord.
- Fremstillet i gennemfarvet glas
- Fås i flere farver
- En del af serien Lily fra Holmegaard
Poetiske åkander
Lily skålene fra Holmegaard er fremstillet i smukt gennemfarvet glas. De er både smukke at spise af og helt perfekte til servering af alt fra sukkerstykker til kaffen, marmelade til morgenmaden eller karameller til fredagshyggen. Skålene er perfekte til hverdagen, da de er nemme at stable, og kan også gå i opvaskemaskinen ved maks 55 grader, så du kan bruge dem til daglig uden at skulle bekymre dig om at vaske dem op i hånden.
Lily serien
Holmegaards serie Lily er inspireret af de forskellige stadier i åkandens blomstring, og har det samme lette og poetiske udtryk som åkandens smukke blomst. Blomstermønsteret træder frem som relief i det formpressede glas, der både er transparent og taktilt. Linjerne i designet er enkle, bløde og organiske, men stadig på en simplificeret og stilistisk måde, så der opstår en fin balance mellem det romantiske og moderne. I serien findes også en stor serveringsskål, en isasiet og vandglas – alt sammen i fire forskellige farver. Alle delene i Lily-serien er skabt i gennemfarvet glas, så farven holder sig flot over tid.