Koppel har designet dette sæt Masterpieces lysestager i poleret rustfrit stål. De smukt afrundede lysestager blev oprindeligt designet i sølv, men blev først produceret i aluminium. Siden 2015 har Georg Jensen fremstillet stagen i rustfrit stål. Stagerne har et stilrent design, der passer ind i det moderne, nordiske hjem.
Designeren bag Masterpieces
Henning Koppel (1918-1981) var et kreativt barn, der tidligt udviste talent for kunst. Dette fik ham til at studere både tegning og akvarel. Koppel udannede sig til skulptør ved det Kongelige Danske Akademi og senere i Paris. Hans sublime tegnefærdigheder, har hjulpet ham med at fremstille unikke skitser af sine designs, som er kunstværker i sig selv. Henning Koppel var tilknyttet Georg Jensens sølvsmedie.