Når klokken nærmer sig midnat, og alle gør klar til at gå ud i den stjerneklare vinternat, er det tid til at åbne Champagne Vintage 2012. Hæld den op i smukke krystalglas og nyd den første gyldne strøm af bobler, imens I skåler for det nye år.
Champagne Vintage 2012 er en ekstraordinær oplevelse fra start til slut med sin elegance, kompleksitet og friskhed. De fine bobler og den stramme syre giver en levende oplevelse, mens Pinot-druen tilfører en dejlig fylde til den ellers friske smag. Denne champagne kan nydes både nu og i årene frem til 2040, og den vil fortsat udvikle sin karakter og forføre sanserne.