Termoglassene fra Bodum passer godt til hverdagsbrug og holder den varme drik varm og den kolde drik kold i længere tid takket være det dobbeltvæggede, mundblæste borosilikatglas. Den patenterede ventil i bunden sørger for, at glassene ikke sprænger, når de udsættes for høje temperaturudsving.
Glassene tåler mikroovn og ovn op til 180 grader. Derudover tåler de opvaskemaskine – du skal blot være opmærksom på, at glassene ikke må støde ind i noget under vask. Vi anbefaler, at du benytter skeer af plast, når du fx skal røre rundt i din kaffe eller te.
Canteen-serien
Canteen-serien fra Bodum består af dobbeltvæggede glas, der holder varme drikke varme og kolde drikke kolde i længere tid. Det elegante og funktionelle design giver en svævende effekt, som fremhæver indholdet og beskytter fingrene mod varme.
Bodum
Bodum er en familieejet virksomhed, grundlagt af Peter Bodum i 1944. Siden 1944 har Bodum leveret kvalitetsprodukter, herunder deres ikoniske stempelkander og te-bryggere, som fremhæver smag og aroma. Bodum er kendt for sine innovative og funktionelle designløsninger til køkkenet og hjemmet.