Limited edition.
Når dansk designarv møder håndværk i verdensklasse, opstår noget helt særligt. Holmegaard og Kay Bojesen Denmark har sammen skabt en eksklusiv jubilæumsudgave af den ikoniske abe – nu i smukt håndlavet glas.
- Skabt i samarbejde mellem Holmegaard og Kay Bojesen
- Kommer i tre størrelser, hvor de 2 største er nummererede
- Eksklusivt håndlavet glas
Holmegaard x Kay Bojesen – En ikonisk fejring i glas
I snart 200 år har Holmegaard skabt glasdesign i særklasse med en passion for håndværk og æstetik. For at markere dette imponerende jubilæum er en helt særlig version af den ikoniske Kay Bojesen Abe blevet skabt, denne gang i glas. I et enestående samarbejde mellem Holmegaard og Kay Bojesen forenes to af de mest elskede navne i dansk designhistorie, og resultatet er en moderne klassiker, der hylder både innovation og tradition.
Et ikon i tre størrelser
Den nye Holmegaard x Kay Bojesen Abe kommer i tre størrelser, hvor de 2 største er nummererede, hvilket gør dem til unikke samlerobjekter. Uanset om du vælger miniaben på 7 cm, den lille udgave på 14 cm eller den store udgave på 33 cm, får du et kunstværk, der fanger den originale abes legende udtryk i et nyt og eksklusivt materiale.
Et mesterværk i glas
Holmegaard har skubbet grænserne for glashåndværket ved at skabe en præcis gengivelse af Kay Bojesens ikoniske abe. Den glasklare fremtoning gør den både moderne og tidløs, perfekt som et statement-piece til dit hjem.
Unik og stilfuld dekoration
Selvom denne abe har samme design som sin træforgænger, er den skabt til at stå elegant i reolen, på skænken eller i en glasmontre, ikke til at hænge op.
Værd at vide
Vær også ekstra opmærksom på en anden stor forskel i forhold til Kay Bojesen Aben i træ, nemlig at Holmegaard x Kay Bojesen Aben i glas udelukkende er skabt til at fungere statisk og derfor IKKE kan bevæge sine arme og ben.