Et lille stykke keramisk historie fra Kähler til dig.
Glasurtoppene stammer fra Kählers historiske værksted, hvor kunsthåndværkere og keramikere udviklede og testede glasurer, farver og finisher på de små kegleformede figurer. En eksklusiv samling af de originale glasurtoppe er inspirationen bag dette unikke design.
En for enhver smag
Kollektionen består af 25 glasurtoppe – alle i forskellige farver og nuancer. Nogle har blanke overflader mens andre er matte. Gå på opdagelse blandt de eksperimenterende og taktile eller nyd roen i de ensfarvede og enkle. Sæt flere glasurtoppe sammen eller lad det lille stykke historie pryde pyntehylden for sig.
Fortæl historien videre
De små glasurtoppe pynter, og nu kender du også deres historie. Giv en anderledes og unik værtindegave til en du holder af.
Kähler - Klassisk keramik siden 1839
Den første Kähler-vase blev lavet tilbage på et lille pottemagerværksted i Næstved i 1839. Siden da har Kähler i samarbejde med store kunstnere produceret smukke vaser, brugskunst og andre ting til hjemmet. Det er primært det klassiske keramik, der hele vejen igennem har været deres kendetegn, mens der i dag også har sneget sig andre materialer ind i de smukke kunstværker. Nøgleordene hos Kähler er håndværk, kreativitet og samarbejder med store kunstnere.