julepyntet vindueskarm

Tips til at skabe elegant jul i vindueskarmen

Giv dine vindueskarme et skønt juleliv ved at pynte op med elegante, gyldne detaljer, der mødes af feminine sløjfer og flotte granguirlander. Få en masse tips her.

Skrevet af Imerco · 14 november 2023

Udnyt vindueskarmen som base for fine julerier. Tænk i flere højder, miks stort og småt og udnyt, at du både kan hænge julepynt op og samtidig skabe en form for landskab på selve karmen.

Herunder får du alle de gode tips til at skabe en smuk vindueskarm i stil med den, du ser her.

Se alt julepynt.

jul vindueskarm

TIP: Guirlande af gran

Start med at fæstne en guirlande af gran, som kan skabe smukke buer i vindueskarmen. Vælg en i kunstig gran, så der ikke drysser grannåle udover det hele. Du kan endda vælge en, der tilmed også har en lyskæde med sig.

TIP: En smuk sløjfe til jul

Bind en stor sløjfe og sæt på granguirlanden, så der skabes et feminint og samtidig julet udtryk. Lad gerne båndet, som du binder sløjfen af, have en god bredde, så den får god volumen. 

Prøv at lade de forskellige højder tale sammen. Her med gran, guld og kongeligt porcelæn som gennemgående elementer.

TIP: Julekugler på fad

Udvælg dine yndlingsjulekugler og læg dem i et fad eller på en bakke. Det ser både hyggeligt og dekorativt ud. Og så er det samtidig smart, at kunne nyde de flotte ornamenter i lang tid - endda før end juletræet formentlig finder vej ind i stuen.

TIP: Julefigur i fokus

Lad én stor figur være et levende element i din julestyling. Den store, flotte isbjørn her emmer af nostalgi og elegance, når den får lov at fylde i karmen.

Læs også: Derfor skal du vælge et kunstigt juletræ.