Har du en lille altan? Så kan en hyggelig grillaften med vennerne stadig lade sig gøre. Den smarte elektriske TravelQ PRO 285 grill fra Napoleon er det oplagte valg til dig.
- Effektivt elektrisk varmelegeme To-delt Wave grillrist i støbejern Kompakt design, som er let at transportere
TravelQ elgrillen er både holdbar og hamrende effektiv. Den er bygget efter samme høje standard som Napoleons populære TravelQ gasgrill-serie. Det betyder at du får mange af de samme velkendte fordele som hurtig optænding, knaldhøje temperaturer, todelt grillrist i støbejern samt to brændere.
Grill og steg med TravelQ PRO 285
TravelQ PRO 285 er en 2-brænder elgrill med en effekt på 2,2 KW og et grillareal på 37,7 x 55 cm, det giver dig plads til nok mad til fire grill-sultne voksne. Grillristene er to-delt Wave grillriste, der er fremstillet i støbejern med bølger, hvilket kendetegner en grill fra Napoleon. Desuden kan du nemt holde øje med grillens temperatur på det integreret ACCU-PROBE™ termometer i låget. Den kompakte størrelse gør grillen nem at have stående på de fleste terrasser og altaner, og det gør den også utrolig nem at transportere.
Elgrillen er en del af TravelQ PRO-serie, og er derfor lavet med et ekstra højt låg, hvilket gør at du kan grille kyllinger, flæskestege eller andre store stykker kød.