Hold dine bryn velplejede og velformede med Kenny Brows Precision Brow Tweezers fra Kenny Anker, der lader dig skabe et smukt og professionelt brynlook.
- Udviklet af Danmarks førende brynekspert
- Skråvinklet spids for godt greb om håret
- Ligger godt i hånden og kræver få håndkræfter
Velplejede bryn er smukke bryn
Med Precision Brow Tweezers kan du holde dine bryn velplejede, nydelige og i perfekt form. Fjern nemt enkelte strithår eller uønskede hår omkring brynet og koncentrér dig om at forme og style dine bryn for at bevare et elegant, naturligt og velplejet look. Precision Brow Tweezers er et specialiseret redskab med en skråvinklet spids, der lukker med nøjagtig den styrke, der er nødvendig for at sikre, at selv de mindste hårstrå nemt kan gribes, fastholdes og fjernes i én hurtig bevægelse – uden at knække håret eller skabe irritation. Kenny Anker brynstylister anvender Precision Brow Tweezers i deres saloner, men pincetten er så nem at bruge og kontrollere, at du ikke behøver være ekspert for at give dine bryn et professionelt look.
Sådan bruger du Precision Brow Tweezers
Forberedelse er vejen til flotte, velplukkede bryn uden smerte og irritation. Sørg for, at huden er tør og ren. Det ideelle er på forhånd at vaske brynene med varmt vand, så huden og hårsækkene er allermest afslappede. Hold huden, så den er stram og glat under det sted, hvor du vil fjerne hår. Fjern altid hårene i deres groretning.
Kenny Anker anbefaler, at Precision Brow Tweezers skiftes ud hvert halve år, for at kvaliteten og evnen til at gribe fat i hårene bevares.
Kenny Anker
Kenny Anker var en af de første i Danmark til at dedikere sig fuldt ud til bryn-nicheområdet, og åbnede sin første salon i 2016. Salonen tilbød behandlinger, der kombinerede ekspertise, teknik og produkter på en måde, der skabte smukke og karakterfulde bryn tilpasset det enkelte ansigt. I 2019 lancerede Kenny Anker sin egen specialudviklede produktserie KENNY BROWSfor at give alle den perfekte makeup og de optimale værktøjer til at pleje deres bryn derhjemme. Senere hen lancerede Kenny Anker serien ”KENNY SKIN” kreeret ud fra filosofien om, at naturlige smukke bryn og smuk hud går hånd i hånd.