kay bojesen historie

Kay Bojesen og hans fantasifulde træfigurer

Trædyr med personlighed og glimt i øjet er et af Kay Bojesens særkende. Hør historien her, hvor vi dykker ned i baggrunden for hans muntre, legesyge og ikke mindst holdbare designs, der er elsket af mange. Læs historien om Kay Bojesen her.

Skrevet af Imerco · 16 august 2023

Kay Bojesen er oprindeligt udlært sølvsmed, hvilket han blev færdigudlært som hos Georg Jensen i København. Han arbejdede perioder som sølvsmed i både Danmark, Tyskland og Paris, men da Kay Bojsen bliver far til sønnen Otto, får han øjnene op for en verden af fantasifuld leg.

Et par år senere deltager Kay Bojesen i en konkurrence om at designe legetøj, hvor han bliver præmieret. Få år senere ser den velkendte hest med buede former og stabile ben dagens lys, aberne svinger sig ind på markedet og bilen drøner ind på de flestes ønskelister.

Se alt fra Kay Bojesen.

kay bojesen hest

Legetøj, der sender fantasien på langfart

Ranglen, den første klassiske legegenstand fra Kay Bojesens hånd, er udformet i umalet træ, netop fordi han mente, at det enkle design giver friere spil til fantasien. Hans vision med legetøjet var samtidig også, at det skulle føles godt i hænderne - ikke mindst af hensyn til de små børns bløde hud.

Det er i 1930’erne, at Kay Bojesen rigtigt dyrker sin store interesse for træ og skaber den kendte serie af trædyr, der startede med blandt andet den elegante hest, der indbyder til skøn leg.

sangfugl kay bojesen

Fantasifulde trædyr og unika-figurer

Kay Bojesens trædyr er ikke tro kopier af de dyr, børn ser, når de besøger Zoologisk Have. Tværtimod ønskede han, trædyrene skulle være genkendelige, men samtidig fantasifulde figurer med smilende linjer.

Som eksempel kan nævnes Mågen fra 1945, der oprindeligt kun blev fremstillet i kun 23 eksemplarer. Ligeledes blev Sangfuglene, som han designede i 1950'erne, slet ikke sat i produktion dengang, mens Søpapegøjen også "blev glemt". 

I nyere tid er Søpapegøjen og flere andre af hans dyr blevet sat i produktion – størstedelen i FSC-certificeret træ - så både samlere og nytilkomne fans af Kay Bojesen, kan erhverve sig netop dén træfigur, de ønsker.

Se alle træfigurer.

kay bojesen abe

Aben, der holder på hat og halstørklæde

Aben er vel nok den mest kendte af Kay Bojesens træfigurer. Historien om tilblivelsen af den lille fyr er, at Kay Bojesen skulle designe en knagerække til en udstilling af børnemøbler. Abens lange arme skulle bringe knagerne ned i børnehøjde, og på dyrets korte ben skulle hue og halstørklæde kunne hænge.

Den smilende abe fås i dag i både flere forskellige størrelser, flere forskellige træsorter - både nyt træ, men også i genanvendt træ. Derudover er nogle af Kay Bojesens trædyr blevet skabt som unika-figurer, hvorfor de oprindelige figurer i dag besidder høj værdi for samlere og på auktioner.

Netop smilet var en vigtig faktor for Kay Bojesen at få med - det var vigtigt for ham at linjerne i hans design skulle smile, så figurerne virkede venlige og imødekommende.

kay bojesen garder

Kongelig Hofleverandør

Livgarderne kom til i 1940 i anledning af Kong Christian X’s 70-års fødselsdag, hvor Kay Bojesen stillede fire gallaklædte livgardere på over en meter i højden frem til skue i sin butik i Bredgade. Senere blev garderne sat produktion i en mindre version, og de er i dag en yndet gave til jubilarer og runde fødselsdage, hvor de markerer de særlige begivenheder på magisk vis.

I 1952 blev Kay Bojesen udnævnt til Kongelig Hofleverandør efter langvarig og regelmæssig samhandel med hoffet.

Læs også: Royal Copenhagen påskeæg gennem tiden.

kay bojesen sengetøj

Boligtekstiler og bestik

Der er også bløde tekstiler med friske farver, plakater med dyremotiver, julepynt og Menageri-serien af brugsgenstande til borddækning fra Kay Bojesens hånd, som er tilgængelige i butikkerne i dag. Fælles for alle disse genstande er, at Kay Bojesen har designet dem med ét formål – de skal bruges!

Derudover tegnede han i 1951 et bestiksæt, som blev præmieret med ”Grand Prix” på Verdensudstillingen i Milano. Siden har det funktionelle sølvbestik været kendt netop som Kay Bojesens Grand Prix, og det er at finde i en stålversion på ambassader rundt om i verden.

Se alt bestik fra Kay Bojesen.