- Hjem
- Inspiration
- Boligindretning
- 3d julestjerner

Sådan laver du fine 3D-julestjerner
Papirpynt er en trend, du ikke kommer udenom til jul. Det er heldigvis ganske nemt at lave – særligt disse fine 3D-julestjerner. Vi viser dig, hvordan du laver dem.
Skrevet af Imerco · 24 november 2022Du behøver ikke at være en ægte origami-kunstner for at pynte op med trendy papirpynt til jul. Du kan nemt lave dine egne, hjemmelavede 3D-julestjerner, som på trods af, hvor nemme de er at lave, med garanti vil pryde dit julehjem. De kræver desuden ikke alverdens krea-redskaber, så her kan både store og små familiemedlemmer være med.
Det skal du bruge
- Karton
- Saks
- Snor
Sådan gør du
Klip stjernerne
- Klip 5-kantede stjerner i karton efter eget valg, og vend bagsiden opad.
- Brug spidsen af en saks og rids forsigtigt linjer fra stjernens midte og ud til hver af spidserne.
- Rids også små linjer midt imellem spidserne, på det korte stykke af stjernen.
3D-stjernerne kan også bruges som fine til-og-fra kort.
Fold og pynt stjernerne
- Vend stjernen med forsiden opad.
- Klem forsigtigt kanterne opad langs spidserne og nedad ved midterne, for at opnå den 3-dimensionelle effekt.
- Lav et lille hul i stjernen og bind en snor i, så stjernen kan hænge.
- Pynt eventuelt med glimmer, akrylmaling eller andet.
Sæt eventuelt to papirstjerner sammen ved at lime kanterne på stjernerne - det skaber en tydeligere 3D-effekt.
Tip
Sæt en snor i stjernerne og hæng dem op på juletræet - de fungerer superfint som juleophæng.
Tip
Brug gerne stjernerne som en del af hver kuvert til årets julemiddag.